Monday, January 28, 2013

DANISH: THE GOOD OLD DAYS - DE GODE GAMLE DAGE


DE GODE GAMLE DAGE

LÆS:
Psalm 143:1-6

Jeg husker dagene
af gamle. -Salme 143:5

Undertiden vores sind køre tilbage gennem årene og længes for at bedre tid og sted-the
"gode gamle dage".


Men for nogle tidligere harbors kun bitre minder. Dybt i nat, de overveje deres egne fejl, disillusionments og fantasier, og tænk på livets grusomme hånd har behandlet dem.

Det er bedre at huske fortiden, ligesom David ved overvejer det gode som Gud har gjort, at "meditere på alle [hans] værker;... muse på [hans] hænders værk" (Psalm 143:5). Som vi kalder huske lovingkindness af Herren, kan vi se hans velsignelser gennem årene. Disse er de minder, der fremmer det højeste gode. De vækker en dyb længsel efter Gud og flere af hans bud pleje. De omdanne tidligere til et sted med tryghed og eventyret med Vorherre.

Jeg hørte en historie om en ældre kvinde, som ville sidde i stilhed i timer i hendes Gyngestol, hænderne foldet i hendes skød, øjne, der stirrer fra langt væk. En dag hendes datter spurgte: "Mor, hvad du synes om når du sidder der så stilfærdigt?"Hendes mor svarede varsomt med en overvejede i sit øje, "Det er kun mellem Jesus og mig."

Jeg beder, at vores erindringer og meditationer ville trække os ind i hans nærhed. -David Roper

Jeg har lovet min tilstedeværelse
Med dig gå overalt du;
Jeg vil aldrig, aldrig forlade du
Som du rejse her nedenfor.- Rose
******************************
Eventyret med Kristus er hemmeligheden
af lykke nu og for evigt.

INDSIGT
Dette er en af syv penitential Davids (salme 6, 32, 38, 51, 102, 130, 143), hvor forfatteren udtrykker dyb sorg over synden. Disse Salmernes Bog er beregnet til at hjælpe tilbedere betragter sig selv som forgiven mennesker Hvis kun ret til at angive Guds nærvær er ved hans nåde. I denne salme, David-forfølges brutalt af en fjende og i alvorlig fare (vv.3-4)-cried ud til Herrens nåde og udfrielse (vv.1-2, 11-12), ikke baseret på hans egen fortjeneste (v.2) men på Guds trofasthed og retfærdighed (vv.1, 11). Dybt klar over sin egen syndighed, David anerkendt at han ikke var kvalificeret til at stå i Guds nærvær, "for i [hans} syne ingen lever er retfærdige" (v.2).

Har en velsignet dag og uge forude.
Gud vores skaber kærlighed altid
Enhed & fred


No comments:

Post a Comment